Den 26. august 2022 fik jeg lov til at møde Rikke Hertz og hendes datter Emihlie. Det var for mig en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse. Jeg har ønsket at møde Rikke, siden jeg første gang hørte hendes podcast ”Spirituel med Rikke Hertz”. Jeg havde fra starten en klar fornemmelse af en eller anden forbindelse til Rikke, og at jeg måtte møde hende, og lige pludselig begyndte jeg at støde på Rikke i flere sammenhænge. Kald det tilfældigheder. Jeg tror, at det er den synkronicitet, som jeg ved, omgiver os.

I juni måned i år skrev jeg til Rikke og hendes datter Emihlie, og spurgte om jeg måtte komme og tale med dem om nogle af de store spørgsmål i livet. Jeg vidste godt, at det var et long shot, men de sagde JA, og jeg mødte dem i deres smukke villa en solskinsmorgen i august.
Alt er virkelig solskin. To kvinder, der ligner hinanden og så alligevel slet ikke. De er glade, taknemmelige, afslappede, fylder rummet op med positive vibrationer og ikke mindst en humor og en fandenivoldskhed, der gør denne dag helt særlig og skøn.

Det blev til denne fortælling om valg og livsanskuelser, der baner vejen for en lettere tilgang til livet.

Seamless Basic: Emihlie, på din personlige rejse, hvordan fandt du da frem til, hvad der er grundlæggende vigtigt i dit liv?

Emihlie: "Det er taknemmelighed og glæde. Det er to af mine kerneværdier, som jeg hver eneste dag beslutter mig for at være i, og jeg gør meget for at træne og opretholde følelsen af at være glad og føle taknemmelighed."

"Det vigtigste for mig er, at sætte pris på det jeg har, kan, får og oplever. Alt det, der sker omkring mig. Det handler om bevidsthed og om at træne den tankegang.

Man skal ville det. En negativ tankegang kan være svær at komme ud af, men jeg tror på, at når man arbejder ud fra taknemmelighed, så baner det vejen for en positiv indstilling til livet og et liv fyldt med glæde.
Det gode ved at træne sin taknemmelighed dagligt er, at du ikke kan være taknemmelig og være vred, frustreret eller ked af det samtidig. Vi kan selv vælge hvilken følelse, vi vil dyrke og som skal dominere vores liv og dagligdag. Når man begynder at øve fokus på at være taknemmelig og at træne i at tænke i taknemmelighed, så begynder man også at lægge mærke til mange flere små, men smukke og gode ting. Det kan være taknemmelighed for at solen skinner eller at kyllingen i Netto er på tilbud i dag.

Jeg øver mig i, at mit fokus altid er på det, der gør mig glad, spiller mig stærk og skaber værdi for mig. Den følelse kan jeg blive i, når jeg er taknemmelig.

Mit bedste råd til dem, der har svært ved at være taknemmelige er, at skrive taknemmelighedsdagbog. Hver aften inden jeg går i seng, så tager jeg min taknemmelighedsdagbog frem og skriver en hel side. Jeg starter alle sætningerne med: "Jeg er så glad og taknemmelig for...."
Det er meget forskelligt, hvad der kommer frem, men det er noget, jeg er kontinuerlig med og prioriterer utrolig højt i min hverdag. Der er dage, hvor det føles som en møgøvelse, nogle gange er jeg for træt, men jeg ved, hvor godt det er for mig, og hvor vigtigt det er at træne min taknemmelighedsmuskel, så jeg sørger for at gøre det hver eneste dag uanset omstændighederne eller mit humør på det tidspunkt.
Jeg gør det, fordi det giver mig energi, og det styrker mig i at sætte pris på livet og alt det, der sker i løbet af en dag."

Seamless Basic: Hvilke råd og værdier har du taget med fra din mor?

Emihlie: "Det er et stort spørgsmål."

"De spirituelle tilgange er jeg opvokset med, og de har været en naturlig ting i min barndom, som jeg først rigtig blev bevidst om, da min mor og jeg begyndte at arbejde sammen. Det er klart én af de ting, jeg har taget med mig – at leve mit liv ud fra de spirituelle værdier som taknemmelighed, gavmildhed og tillid. Jeg beundrer særligt min mor for hendes kreativitet og gavmildhed. Det var en kerneværdi i min opvækst og er noget af det, jeg beundrer allermest. Min mor er det mest gavmilde menneske, jeg kender.

Vi tænker meget i at gøre noget for andre. At give noget. Vi tænker i livsglæde og på et positivt livssyn. Der er ikke noget, der ikke er godt for et eller andet andet. Selvfølgelig er der tidspunkter, episoder og perioder, hvor livet gør ondt, og hvor jeg slår mig, men jeg har lært af min mor, at der altid er noget godt i alt og altid noget, vi kan lære. Min mor siger så fint: " Alt er en gave. Nogen gange er den bare pakket rigtig grimt ind."
Det synes jeg er en fantastisk tilgang, og jeg har også erfaret, at den virkelig er sand.

Som barn husker jeg særligt, at hvis min bror eller jeg havde det hårdt med noget, så sagde min mor altid: ”Og hvad er så det gode i det?” Det kunne jo være så provokerende i momentet, men det har lært os at tænke positivt og at fokusere på dét, vi kan lære af det og tage med videre i livet. Jeg tror, det har bidraget meget til vores personlige udvikling, og at vi altid kan komme hurtigt ovenpå igen og være i konstant udvikling og bevægelse.

Det at tro på, at ALT er en læring, gør en kæmpe forskel for mig i alle mine relationer, og det giver mig et større mod på alle måder. Jeg springer ud i ting, hvis det føles rigtigt, for jeg ved inderst inde altid, om noget virkelig er rigtigt for mig."

Seamless Basic: Rikke, vi lever i en voldsom tid! Hvordan ruster vi os helt basalt som mennesker - mentalt og spirituelt - til fremtiden, og kan vi overhovedet det?

Rikke: "Ja der er mange steder i verden, hvor der er kaos. Der foregår meget dårligt, men man kan jo vælge at sige, at der også foregår rigtig meget udvikling."

"Når ting gør ondt, som pandemier, naturkatastrofer og krig, får det folk til at rykke og stå sammen - samt tænke kreativt. Der opstår masser af co-creations. Vi tænker ganske enkelt mere på, hvordan vi kan hjælpe, rede og skabe sammen. Naturkatastrofer aktiverer jo en kæmpe omsorg. Pludselig tager vi stilling til at være hjælpsomme, gavmilde og at gøre en forskel for andre mennesker i nød. Helt i modsætning til når det hele er sådan lidt hverdags- og frikadelleagtigt; så har vi mere travlt med at tale om, at  naboen har fået ny carport.  

Voldsomme ting får os til at vågne op. Får os til at blive mere bevidste, at handle, og vi mærker vores værdier og rangerer dem anderledes. Pludselig værdsætter vi nye ting, der før var en selvfølge: "Tak, fordi I kommer på besøg eller, hvor er det fantastisk, at lyset tænder, når jeg trykker på stikkontakten." Vi bliver konfronteret med vores overflod, og at vores samfund er blevet så super behageligt og bekvemt."

Rikke: "Jeg tror på, at ting sker af en grund, for at vi skal vågne op, være mere bevidste, mere taknemmelige, mere støttende og mere givende, og fordi vi skal lære noget." 

"Ja, corona var på nogle planer noget skidt, men naturen fortsatte med at restituere sig selv. Altså, måske er det naturens måde at vække os på, og sige: ”Hallo, vi har brug for, at I stopper op." At I revurderer, om det skal gå så stærkt, og om det virkelig skal være så meget hurtigere, større, mere, eller om det kan være dybere, bedre, mere fredfyldt og mere harmonisk. Jeg ruster mig selv ved at tro på, at der er noget større, som vil os noget godt.  At det, der ikke er bæredygtigt længere, må blive revet ned.

Det er ALDRIG sjovt, når noget rives ned og ændrer sig. Det gør ondt, det larmer, det er beskidt, det er grimt og nogle gange, er der sørgeligt nok også nogen, der dør, men det er en nødvendig del af vores evolution. Vi gør os selv stærkere ved at fokusere på, at der er noget, der vil os noget, og vi kan fokusere på hvilken læring, det kan give, selvom det er sørgeligt og frygteligt. 

Jeg har mistet mange nære relationer, og jeg har en spirituel tilgang til det at miste. Til når mennesker dør. Vi må forholde os til liv og død på en anden måde. Jeg tror, at vores sjæl har budt ind med, at jeg (sjælen) kommer i denne inkarnation, og at jeg skal det her, og når jeg ikke skal være her mere, ja, så er der en ny dimension for min sjæl, og min krop forgår. Det føles meningsløst, men jeg tror, at der er en større mening. At vi som sjæl selv bestemmer, at der er noget karmisk, der skal læres og udfoldes. Vi er ikke mennesker, der har en spirituel oplevelse, men spirituelle væsner, der har en menneskelig oplevelse.

Det er store spørgsmål og anskuelser, men vi kan jo også bryde de store spørgsmål ned til mikroniveauer. Nu har det kørt på den lidt større samfundsmæssige klinge, men hvad skal vi hver især selv gøre. Det er vidunderligt, og jeg bliver rørt helt ind i hjertet af at høre Emihlies tilgang. Hun udøver i praksis på mikroniveau at tage stilling og at beslutte sig for at være glad og taknemmelig.
Det kan se ud som om, at Emihlies liv er super let, men hun har også kriser, sorger, smerter, og der er masser af ting hun kunne sætte sig ned og få tunge kriser over, men hun vælger glæde og taknemmelighed. Vi kan hver især tage lederskab for vores liv, glæde, lykke, sundhed. Det er et valg, en erkendelse, et ansvar en stillingtagen og en handling. En vedvarende handling, så det bliver en vane."

Seamless Basic: Hvad har du gjort for at skabe balance i livet mellem karriere, børn og familie?

Rikke: "Jeg var ærlig. Og jeg var meget modig ved at stå ved, at jeg også var karrierekvinde. Min identitet måtte godt være der, selvom jeg også blev mor. Det var ikke sådan, at moderrollen overrulede, hvad jeg også var, så jeg ofrede mig selv.

Jeg var god til at lave struktur. Jeg arbejdede fra Emihlie var 3½ måned gammel. Emihlies far var hjemme hos hende to dage om ugen, og det var jo fint, for han er jo hendes far. Og han kunne sagtens. Vi havde også en farmor, der hjalp, og Emihlie og hendes farmor fik en fantastisk relation i livet.
Jeg havde jo babymadpakken med, og det løste vi med, at jeg gik på job med en Falck brystpumpe, som jeg brugte på toilettet flere gange om dagen, lagde det i fryseren, tog det med hjem og så kunne Emihlie jo få brystmælk i lang tid. Hun blev faktisk ammet i 1 ½ år med vores eget lille Arlasystem. På den måde gik det hele op i en højere enhed med lidt jongleren med nedsat arbejdstid og verdens sødeste barnepige – også da min søn Oliver blev født."

"Det var en måde at navigere i, at jeg ville have mit arbejde, og at min mand også var far. Så vi delte det at få børn. Det var ikke så svært at finde den balance mellem at være en kvinde, der arbejdede, og at være mor.

Jeg besluttede mig senere for, hvilke ting jeg ville være kendt for som mor. I stedet for at sammenligne mig selv med andre mødre, og hvordan de gjorde, så ville jeg være en mor, der lagde vægt på at lære børnene noget omkring sig selv, om sårbarhed, om at tale om følelser, at være gode til at udtrykke, hvad man føler og har lyst til, og at man altid kan gå efter det, man drømmer om.

Jeg bagte ikke barbiekager til klassens time. Jeg købte en drømmekage hos bageren. Så måtte det være sådan. Selvfølgelig måtte jeg tage stilling, og i den perfekte verden var der nok noget, jeg gerne ville have lavet om, men når jeg ser tilbage, er jeg s'gu meget godt tilfreds.
Altså, jeg har da også været ramt af dårlig samvittighed, hvis jeg foretog mig noget, der ikke havde børnene i fokus, men jeg ville bare ikke give mine børn den der med, at jeg var et offer, fordi jeg havde nedprioriteret mig selv, og ikke gik ud med mine veninder i 8 år, fordi jeg havde børn. DET har jeg i hvert fald ikke givet dem.

Måske har jeg givet dem dans på bordene og at leve livet. Det tror jeg, at jeg har. Vi har en spændvidde i familien imellem, at vi er superspirituelle og mediterer, og så fyrer vi den af og lever livet. Jeg har givet dem et fokus på gode værdier, at være gode mennesker, ansvarlige, pligtopfyldende, loyale og kærlige."

Seamless Basic: Det kan nogle gange være svært at kende grænsen mellem at være ”belærende mor” og "Klippen i mine børns liv mor". Hvordan klarer du det?

”DET kender jeg rigtig godt, og jeg kan sige, at det er meget begrænset, hvor godt det går med det!”

"Jeg besøgte for nyligt mine børn. Det viste sig, at de havde væddet om, hvor længe jeg var der, før jeg begyndte at rette på noget. Jeg vil bare så gerne reparere, fikse, betale, ordne, men det opfattes ofte som kritik. Det er lidt sørgmodigt, at jeg ikke formår at kommunikere min ægte intention ordentligt. Emihlie synes ikke, at Rikke har helt ret i det. Ud over at rette på, hvordan de bor, så er der den anden side af Rikke som mor, som er den vigtigste for Emihlie.

Den rigtige fortælling er jo nok, at vi har en stor spændvidde som familie. Jeg er den, der kommer med livsforandrene vejledning til dem på en kærlig måde. De søger altid mig, og det er mig, de rækker ud efter, når skidtet brænder på. Når det går godt, er det ikke så meget mig, de bruger, men når livet virkelig gør ondt, og det er svært, så er det kun mig, der duer. Jeg har nogle virkelig nogle gode vinkler og råd. Min søn sagde forleden: ”Ej mor, det var et godt råd, man skulle tro, at du levede af det."

Jeg siger altid sandheden – både til mine børn og mine klienter. Folk bliver jo nogen gange top vrede på mig. Der kommer røg ud af ørerne på dem, fordi jeg siger det, de har brug for at høre. Og Ikke det de kan li’ at høre. Det er det samme med mine børn. Det er ok, at de bliver sure på mig ind imellem, for jeg er fyldt med kærlighed til dem.

Jeg vil ikke være en mor, der sweet talker og sukkercoater, hvis det, de har brug for at høre, er sandheden. Ellers er det ikke ægte kærlighed. Jeg er jo grundlæggende supporterende og fyldt med kærlighed til dem, og det burde de være klar over nu, uanset om de kan lide det, jeg siger til dem eller ej."

Seamless Basic: Hvordan holder I jer mentalt og spirituelt fitte, og hvad gør I, når noget ryster jer?

Emihlie: "Jeg bruger rigtig meget vejrtrækning. At trække vejret helt ned i maven. Det har jeg lært igennem meditation."

"Hvis jeg har klienter, der har det meget svært, så kan jeg have svært ved at slippe det bagefter, og så siger jeg en bestemt sætning for at slippe det, der ikke er mit: ”Al den energi, der ikke er min, forlad min krop.” Ellers går jeg rundt med deres energi resten af dagen.
Jeg går lange ture hver dag uden at have noget i ørerne. For at skabe jordforbindelse. Jeg skriver taknemmelighedsdagbog, og jeg rækker ud og taler. Meget. Jeg har virkelig brug for at komme af med det."
Rikke: "Emihlie er virkelig god til at italesætte det svære og måske skamfulde – fra alle vinkler. At sige hele molevitten, som det er."

Rikke: "Jeg udøver morgenmeditation. Jeg bevæger mig efterhånden i en tilstand uden for mange indre udsving. Mit energiniveau og mine hjernebølgefrekvensener er stabile. Jeg dvæler ved naturen. Min hund gør meget for mig; den giver mig en følelse af ro, når jeg checker ind med den. En udveksling helt uden sprog. Min mand og min familie betyder selvfølgelig alt for mig. Jeg ser meget lidt fjernsyn, men jeg hører mange lydbøger, og så er jeg kreativ. Den kreative proces er vigtig for mig. Det er kreative rum er utroligt spirituelt vibrerende og utroligt spirituelt kalibrerende.

Hver dag, er jeg kanal for den reneste, højeste, bedste energi. Helt rent, til service for et andet menneske. Hver dag. Nogle gange 10 timer om dagen, hvor jeg slipper, åbner og lukker. 

Jeg omgiver mig med spiritualitet hele tiden. Jeg er det."